Beige Porcelænsdyr, KH7artspace, Gammelgaard, 2021

I foråret 2021 samarbejdede jeg med Sarah Kolb’s hold på Kunstuniversität, Linz. 15 studerende skabte værker med et beige dogme og krav om personlig fortællervinkel. Et projekt berørte mig meget særligt meget og som jeg efterfølgende blev kraftigt involveret i.
En ung student, Alfred, kom med en beige porcelænshund han havde fundet på et marked. Han fortalte, at i forbindelse med at hans Mormor skulle på plejehjem og hendes hjem skulle rømmes for møbler og artefakter, skulle der tages stilling til den meget store samling af porcelænskattekillinger, som hun havde samlet igennem mange år. I hendes tilstand af demens, som var årsag til flytningen, formåede hun ikke at gøre krav på figurerne og de blev alle smidt ud. Efterfølgende er hun begyndt at lede efter dem hver dag og går rundt på plejehjemmet og kalder på killingerene; ”Kitte, Kitte, Kitte”. Alfred er rystet over fadæcen og er nu begyndt at købe nye porcelænskillinger til hende, når han falder over dem på markeder og andre steder, og som han diskret efterlader her og der på hendes stue.
Min svigermor Christa har en tilsvarende passion for det nuttede i små porcelænsfigurer som ligeledes er forsvundet i en effektiv oprydning i forbindelse med hendes flytning på plejehjem. Nu samler jeg figurer til hende og oplever hendes glæde ved at sidde med de runde, glatte og meget nuttede dyr i hånden. Hun er ikke vågen så længe ad gangen og når hænderne synker ned i skødet på hende, tager jeg forsigtigt dyrene ud af dem og stiller dem på bordet, så hun ikke taber dem og de går i stykker. Når hun vågner igen ofte efter blot 5 minutters søvn, samler hun de tomme hænderne og kigger efter dyrene, som hun straks genkender på bordet foran sig. Hun smiler stort og kigger derefter forbløffet op på mig i et flere sekunder, før hun måske genkender mig.

Fotograf: Torben Petersen

Engelsk tekst